Søg i denne blog

søndag den 16. december 2012

Tankevækkende ...

Forskningen i tillknytning, viser os, at det at være trygt og tæt knyttet til en anden voksen, har så mange potentielle positive effekter. I et parforhold, hvor parterne har en tryg tilknytning til hinanden, oplever man blandt andet at man:

  • har lettere ved at bede om støtte, og give støtte
  • er mindre sårbare og mindre aggressive
  • forstår sig selv bedre og kan lide sig selv
  • er mere åben og nysgerrig og fleksibel i sine synspunkter
  • har lettere ved at fungere uafhængigt og adskilt fra partneren
Forskerne konkluderer lidt enkelt sagt, at det et dybt menneskeligt behov, at være i en tryg og sikker relation til en partner, og at det har en stor indflydelse på vores psykiske og fysiske helse. Gode kærlighedsrelationer er godt for hjertet, er bare en af de ting, lægerne har opdaget de seneste år.

Det er derfor tankevækkende og trist, at der i tiden er flere og flere voksne mennesker, der frivilligt eller ufrivilligt lever alene. Samtidig kan jeg nogle gange godt blive overvældet af det fokus (og nogengange den idealisering) der er på singlekultur, det at være stærk og uafhængig - at kunne klare sig selv, ikke at have behov for en nær partner, at sex er et behov, man får tilfredsstillet, for derefter at tage hjem til sig selv.

Men vejen til det trygge parforhold er nogle gange lang og tung, og det er ikke altid let at komme derhen, da vi jo også slæber en rygsæk med os af erfaringer fra tidligere parforhold, barndomshjemmet etc. Så det er forståeligt, at nogen giver op undervejs.

onsdag den 5. december 2012

Bogen Det Alt For Dygtige Barn

Så er Patricia Loves bog "The Emotional Incest Syndrome - What to do When a Parents Love Rules Your Life" oversat til dansk med titlen "Det Alt For Dygtige Barn". Den er nu klar i ebogs udgaven - den trykte kommer i starten af det nye år.

Du kan læse om bogen og downloade et gratis uddrag på dette link

Bogen beskriver noget, der er beskrevet af andre før, nemlig det, at nogle børn vokser op, og må tilsidesætte dele af sig selv, for at kunne tilfredsstille voksnes emotionelle behov. Og dette giver selvfølgelig udfordringer i voksenlivet og i parforholdet senere hen.

Det Patricia Love gør er, at hun beskriver det i et enkelt tilgængeligt sprog, krydret med gode praktiske eksempler, og samtidig fortæller hun ikke kun om problemstillingen. Hun giver også nogle praktiske metoder til, hvordan man kan begynde at arbejde med sig selv for at få ændret på dette.

Jeg har været glad for at læse bogen, og for at være en del af oversætterteamet :-)