Jeg har lige fat i en god bog....
I bogen "Parenting from the inside out" (på dansk Forælder indefra) nævner Daniel Siegel og Mary Hartzell nogle ting, som virkelig giver begrebet "arvesynden" en ny betydning for mig. Det sætter også fingeren på det, som man ser, når man igennem arbejdet med familiediagrammer, ser hvordan ting breder sig fra generation til generation. I bogen skriver de blandt andet: "Hvis du har haft en vanskelig barndom, men har fået bearbejdet og fået en forståelse af den, er du ikke bundet til at genskabe de samme negative samspil med dine børn. Videnskaben har vist, at uden denne selvforståelse, vil historien sandsynligvis gentage sig, når negative mønstre bringes videre gennem generationer".
I dag ved man, hvor stor betydning det har for børns opvækst, at vi som forældre er i stand til at relatere os til dem på en ordentlig måde. Vi ved også, at børn har det med at fremprovokere mange frustrationer i os, fordi de uforsætteligt ofte er dem, der kommer til at trykke på de skjulte knapper, der aktiverer og genskaber fortidens smerte hos os som forældre. Er vi ikke bevidst om vores egen fortid, reagerer vi ubevidst på baggrund af de kraftige følelser, der vækkes til live, og vore børn (eller partner) er ofte den, vi læser det af på.
Som forælder og terapeut må jeg sige, at det er en bog, der er værd at læse - det gør ind i mellem ondt, når man som jeg, må erkende, at man ikke altid har gjort det lige godt. Men det er aldrig for sent at gøre det bedre - fra nu af.
