Søg i denne blog

søndag den 16. december 2012

Tankevækkende ...

Forskningen i tillknytning, viser os, at det at være trygt og tæt knyttet til en anden voksen, har så mange potentielle positive effekter. I et parforhold, hvor parterne har en tryg tilknytning til hinanden, oplever man blandt andet at man:

  • har lettere ved at bede om støtte, og give støtte
  • er mindre sårbare og mindre aggressive
  • forstår sig selv bedre og kan lide sig selv
  • er mere åben og nysgerrig og fleksibel i sine synspunkter
  • har lettere ved at fungere uafhængigt og adskilt fra partneren
Forskerne konkluderer lidt enkelt sagt, at det et dybt menneskeligt behov, at være i en tryg og sikker relation til en partner, og at det har en stor indflydelse på vores psykiske og fysiske helse. Gode kærlighedsrelationer er godt for hjertet, er bare en af de ting, lægerne har opdaget de seneste år.

Det er derfor tankevækkende og trist, at der i tiden er flere og flere voksne mennesker, der frivilligt eller ufrivilligt lever alene. Samtidig kan jeg nogle gange godt blive overvældet af det fokus (og nogengange den idealisering) der er på singlekultur, det at være stærk og uafhængig - at kunne klare sig selv, ikke at have behov for en nær partner, at sex er et behov, man får tilfredsstillet, for derefter at tage hjem til sig selv.

Men vejen til det trygge parforhold er nogle gange lang og tung, og det er ikke altid let at komme derhen, da vi jo også slæber en rygsæk med os af erfaringer fra tidligere parforhold, barndomshjemmet etc. Så det er forståeligt, at nogen giver op undervejs.