Vrede og tilgivelse

Vrede er en af de følelser, som hjælper os til at sætte grænser, når noget går os for nær. Vreden er derfor, når den udtrykkes hensigtsmæssigt i forhold til situationen, derfor en positiv ting, som kan være med til at styrke os selv og hjælpe os med at sige fra overfor ting, vi ikke vil finde os i, og som er smertefulde for os.

I dag stødte jeg på en interessant metafor for vreden. Jeg lyttede til en prædikant ved navn Joyce Mayer, der talte om vreden. Hun brugte et udtryk "Vedvarende vrede er som en gift man selv indtager i håbet om at den skader modparten". I dette udtrykker hun, hvor skadelig vedvarende vrede er for os selv - både på det psykiske og på det fysiologiske plan. Hun koblede dette sammen med vigtigheden af at kunne tilgive, idet tilgivelsen sætter en selv fri for den påvirkning som vreden giver ind i ens eget liv.

Dette var for mig en meget meningsfuld måde at udtrykke det på, som også er en del af den terapi der foregår, når med mennesker eller par, hvor vreden fylder meget. Det er naturligt for de fleste, at de reagerer på et ord som "tilgivelse" og at de har svært ved at skulle tilgive den eller de personer, der har gjort dem ondt. At tilgive er ikke det samme som at bifalde eller acceptere. Så gennem tilgivelsen siger vi ikke at handlingen var ok og tilgivelsen er heller ikke grønt lys for at den anden kan fortsætte med at overskride vores grænser. Men tilgivelsen er i bund og grund at sætte sig selv fri, og give slip på det negative bånd som det lægger ned over relationen, når man skal gå og være vred over fortidige begivenheder.

Men måske er det en tanke værd - går jeg selv bundet af vedvarende vrede overfor personer i mit liv? Hvad vil det koste mig at tilgive dem? Hvad vil det give mig, at kunne sætte mig selv fri?

Har du spørgsmål eller kommentarer til dette, kan du på www.steenrassing.dk finde både mailadresse og telefonnummer.